CaMafé

CaMafe var et 70’er band fra Nørrebro Kbh, der spillede symfonisk rock. Kristian Winfeldt Schmidt guitar, Michael Madsen (Madsen) guitar, Claus Viggo Berthelsen (Viggo) trommer, Jens Holgersen (Holger) bas Henrik Persson (Heindrich) keyboards. Kenneth Larsen ( Larsen) keyboards. Thomas Negrijn solist i udvalgte numre. Næsten alle numrene var skrevet af Michael Madsen. I starten var musikken helt instrumental. Dette var ikke noget bevidst valg, men udsprang af at vi ikke havde penge til et sanganlæg. Dette inspirerede Madsen til at finde på temaer og sætte dem sammen til lange suiter. Der blev aldrig skrevet noget ned. Al indstudering foregik verbalt og alle arrangementer blev husket i hoved. I starten vidste vi dårligt hvad akkorderne hed. På den konto blev der opfundet mange helt nye termer for musik.

Det var Kristian der tog initiativ til bandet. Jeg formidlede kontakt til Madsen og Viggo som var mine gamle skolekammerater fra Rådmandsgade skole. Helt i starten var vi kun fire. Efter måske et halvt år kom Heindrich med. Larsen var med det sidste års tid. Vi øvede i en en nedlagt brødfabrik i Heimdalsgade nr 43 B 2.sal. Vi begyndte tirsdag den 1. marts 1977. Det første års tid hed vi Unikum. Vi spillede i tre år til ca. marts 1980. Mest i øvelokalet, hvor vi mødtes op til tre gange om ugen. Vi var også ude og spille. En fyr vi kaldte Thy skaffede os en uges tur til klunserkollektivet Rødegård på Fyn, hvor vi lavede øvelejer. Vi spillede koncert i deres cafe 12. oktober 1978. Det var efter den tur Thy foreslog at vi skulle hedde CaMafe. En sammenstilling af cafe og Madsen.
Vores rigtige debut var kort tid efter i Risbjerggård i Hvidovre. Vi var opvarmning for Charlatan, med Thorstien Thomsen og Peter Brander. Vi tjente 500kr. Senere spillede vi i Byggefagenes Hus på Lygten. Stengade 30, Medborgerhuset i Ahlefeldsgade, Den Grå Hal og Operaen på Christiania.

Det var så anstrengende, når vi skulle ud og spille. Alt vores grej var mega stort og tungt. Udover vores baggear med bl.a stort baskabinet havde vi et Lansing kabinet, samt hammond orgel med Leslie. Jeg mener at huske at orglet alene vejede 120 kg. Det hele skulle bæres ned og op af en gammeldags køkkentrappe. Derfor valgte vi til sidst bare at holde koncerter/ fester i øvelokalet. Det gjorde vi en gang om måneden i 1980. Det var enormt sjovt. Der findes en optagelse fra den sidste fest. Desværre kun første og tredie sæt. Andet sæt, hvor Thomas sang Stairway To Heaven forsvandt ved et indbrud kort tid efter. Tyvene huggede Heindrichs spolebåndoptager og nogle småpenge. Derefter gik der panik i os og vi tømte lokalet. Det var enden på CaMafe.

Bliv medlem af Facebook gruppen : CaMafé