Senior Service Jazzband

Kontakt bassist@jensholgersen.dk

Senior Service Jazzband var i en lang årrække fra midt i firserne til ca. 2012, et meget populært orkester på Sydfyn.

Når man taler om traditionel jazz på Fyn vil navnet Senior Service Jazzband hurtigt blive bragt på bane.
Orkestret var siden starten, i midten af firserne, et af de førende jazzbands på Fyn.
Kendt for, dygtige musikere og et godt afvekslende og udadvendt repertoire.Senior Service Jazzband spillede “happy jazz” med en karakteristisk sound på grund af rytmegruppens konsekvente brug af guitar.
Ellers var besætningen den traditionelle med kornet, klarinet, basun, trommer og kontrabas.

I 1997 udkom en rå og upoleret live-CD, hvor man tydeligt hører hvor effektivt Senior Service Jazzband kommer ud over scenekanten.

Den var indspillet i den Voigtske Gård i Faaborg, hvor bandet var stamorkester hver sommer i en lang årrække.

Senior Service Jazzband har spillet til fester, festivaler og andre arrangementer over hele landet samt i Tyskland og i Norge.

De seneste år var besætningen:

  • Finn Heilbo – trompet og sang
  • Erik Sørensen – klarinet og saxofoner
  • Bob Ekman – basun
  • Lars Lavendt – guitar
  • Anders Senderovitz – trommer
  • Jens Holgersen – kontrabas

Udgivelser

Senior Service
  • Live i Den Voigtske Gaard
  • 1997